Sit ‘n’ Talk – Samtale Sessioner

Din historie danner dig.. 

Når du arbejder med din historie, så giver du dig selv mulighed for at forstå dig selv bedre og derved skabe dig det liv du ønsker.

En Sit ‘n’ Talk er en samtale session – hvor det primært er dig, der taler – men hvor jeg kommer med clairvoyante input til, hvad vi kan tale om. Du kan også selv byde ind på et emne som optager dig – og så kigger vi på det – og finder ud af hvad det handler om, og hvordan du håndterer det nu – og vigtigst – hvordan du f.eks. kan prøve at håndtere det anderledes. Det kan også være gamle overbevisninger – som nogle gange slet ikke tilhører dig – men blot er adfærdskopieret i dit barndomsmiljø. Der kan også være tilstødt dig kriser, du kan bære på sorg, opleve at ingen forstår dig og mistrivsel med mere. Det kan også være i den modsatte grøft, hvor du ønsker sparring på virksomhed, dig selv og dine muligheder eller blot har brug for et rum med fortrolighed.

Vi arbejder med at danne forståelse og accept, og arbejder os frem mod nye perspektiver, handlinger og værktøjer.  – og derfor kan du opleve personlig udvikling og forandring i tankemønstre.

Som oftest er det en god idé at arbejde med personlig udvikling over en periode – men det er helt op til dig, hvor meget støtte du har brug for.

Børn og Unge

Børn har brug for hjælp til at sætte ord på følelser. Ved hjælp af min indsigt kan jeg hjælpe med at formidle mønstre barn/forældre imellem – hjælpe forældre med at forstå barnet bedre samt give barnet forståelse for sig selv. Børn adfærdskopierer omgivelserne – og oftest er vi som forældre blinde for den vinkel. Børn danner hurtigere overtryk og dette kanaliseres ud i adfærd, sprog, handlinger eller konflikter. Når jeg taler om overtryk – så mener jeg en ophobning af manglende forståelse for situationen eller at barnet oplever at være i en situationer, det ikke kan håndtere.

Unge mennesker har ikke blot kroppen fyldt med hormoner – de har oftest også et indre billede af sig selv – som er langt dårligere end det omgivelserne opfatter. Lavt selvbillede dannes bl.a. af omgivelsernes handlinger, relationerne og påvirkninger fra bl.a. medierne. Rigtig mange unge mennesker famler rundt og forsøger at afkode forventninger fra familien, omgivelserne, uddannelsessystemet og eget tænkt ambitionsniveau – og mangler ofte støtte og sparring, der ikke er forventningsbaseret.

Par

Mange par glemmer desværre, at vi kommer med hver vores historik og familiekultur. Det spiller bare en langt større rolle end vi tror. Når den umiddelbare tiltrækning afløses af hverdagen, familieopbygning og trummerum, bliver vi udfordret af følelser som frustration og afmagt, som dannes af manglende forståelse. Vigtigheden i at holde fokus på at bevare kæresteforholdet, når vi udbygger relationen med børn – enten egne eller sammenbragte, dyrker karrieren eller de personlige interesser – går ofte fløjten i pligter og struktur. Parforholdet ændrer sig nogle gange til en skyttegravskrig med opmærksomhed på fejl og mangler mere end på forståelse, empati og kærligt nærvær. Vi er sjældent bevidste om egen adfærd i parforholdet. Når man investerer i sit parforhold ved hjælp af en sparring – så begynder kommunikationen at glide lettere, fordi vi føler os imødekommet og forstået og derved skabes der en platform til kærlig kontakt mellem parterne. Tit er det jo manglende formidling eller indsigt, der står i vejen for at komme hinanden nærmere. Vi tror, at vi har hørt den anden – men har vi i virkeligheden hørt budskabet?

 

********** Fem stjerner er ingenting og jeg kunne sætte flere millioner! Winnie – du gør en forskel udover det sædvanlige. Da jeg selv mistede modet, til at tro på, at drømmen om et barn nok skulle indfries på et tidspunkt i mit liv, holdte du min balancestang i livet sammen med mig. Sit’n talk har betydet, at jeg har haft et sted at læsse mine tanker, frustrationer, bekymringer og følelser ud. Du kaldte samtalesessionen en ventil, og det er bestemt den følelse det er. Jeg kom hos dig ked af det og modløs, hvor du på 1 time satte håb og glædesfølelse tilbage i mig – var ubeskriveligt og dejligt. Du fik igen ret <3 og vi kan til september byde Baby Blop velkommen til verdenen. Går du og føler dig fyldt, frustreret, bekymret eller bare har brug for en ventil til ny energi – så er sit’n talk svaret. Du får ikke bare læsset af, men du får også redskaber og øvelser som du kan bruge konkret.  <3 /Cecilie